 |
|
|
GM laks på vej til godkendelse af amerikanske fødevaremyndigheder
Vil i givet fald blive det første genetisk modificerede dyr i verden, der godkendes som fødevare til mennesker. The Food and Drug Administration, FDA, vurderer i en længe ventet risikovurdering, at laksen ikke er risikabel at spise, og at den heller ikke udgør nogen trussel for miljøet og den vilde laksebestand.
Dermed er vejen banet for en endelig godkendelse af fisken til konsumption efter et tre dages offentligtligt møde, starter den 19. september. FDA forventes at træffe en endelig afgørelse om godkendelsen efter dette møde.
En koalition af 31 forbruger-, dyrevelfærds-, miljø- og fiskeriorganisationer arbejder for at få FDA til at afslå ansøgningen fra firmaet AquaBounty om godkendelse af GM-laksen. Deres hovedindvending mod fisken er, at den kan undslippe dambrugene og udkonkurrere de vilde laks.
Fisken har fået indsat et gen, der koder for væksthormon, fra en Chinook laks sammen med et anti-fryse gen fra torsk. Det sidste gen gør laksen i stand til at fortsætte med at producere væksthormon hele året, også når det er koldt. Derved kan den vokse sig stor nok til konsumption på 18 måneder i stedet for de tre år, det normalt tager at opdrætte en laks.
Firmaet afviser risikoen for, at deres GM-laks vil udgøre en trussel mod den vilde bestand, hvis den undslipper de dambrug, hvor den skal dyrkes. De fisk, som vil blive solgt til dambrugene, er udelukkende hunner, og de er såkaldt triploide, det vil sige, at de har fået et ekstra sæt kromosomer. Derved er det ”meget sandsynligt”, at deres kønsceller ikke kan modne normalt, så de er sterile, hedder det i FDA’s risikovurdering.
De citerer dog også flere studier, der har vist, at triploide hunner har været i stand til at frembringe kønsceller, som dog udvikler sig langsomt og unormalt. Den konkluderer derfor, at ”triploiditeten stærkt vil reducere, hvis ikke den helt vil eliminere, fertiliteten hos ABT’s hunlige AquaAdvantage laks”.
Dette tilfredsstiller ikke kritikerne, der anklager FDA for at have tilbageholdt informationer om laksen på grund af de regler, der beskytter virksomheders fortrolige informationer. Det har gjort det meget vanskeligt for uafhængige videnskabsfolk at analysere de data, som ligger til grund for vurderingen af, at laksen ikke udgør nogen trussel mod miljø eller menneskers helbred.
I vurderingen af risikoen ved at spise GM-laksen hedder det i rapporten, at den ikke indeholder kendte toxiner, sygdoms- eller kræftfremkaldende gener eller andre kendte risiko-gener. Der er derfor en rimelig sikkerhed for, at indtagelse af laksen ikke udgør nogen sundhedsrisiko, hedder det i rapporten.
Se The Washington Post den 6. september 2010 og The New York Times den 3. september. Se også FDA’s risikovurdering dateret 20. september |
Domstol omstøder Obamas tilladelse til stamcelleforskning
”Alle bedømmelser af ansøgninger om finansiering af forskning i embryonale stamceller er suspenderet”, hedder det på NIH’s hjemmeside, efter at en domstol den 23. august kendte de retningslinier for offentlig støtte til embryonal stamcelleforskning, præsident Obama udstedte i marts for forfatningsstridige.
Obama lagde ved sin tiltræden vægt på at ændre forgængerens restriktive politik for statslig finansiering af stamcelleforskning (det er ikke forbudt at udføre forskning på embryoner i USA, bare man selv betaler). Det er dog blevet vanskeliggjort af det såkaldte “Dickey-Wicker forfatningstillæg”, som Kongressen indførte i 1996 som en del af den årlige finanslov. Det forbyder staten at bruge penge på formål, som involverer destruktion af embryoner.
Det er denne bestemmelse, der fik dommer Lambert fra den føderale distriktsdomstol i Columbia til at erklære Obamas retningslinier for stamcelleforskning for at være imod finansloven.
NIH (the National Institute of Health) har lige siden præsident Bush var ved magten fotolket Dickey-Wicher sådan, at embryonale stamceller, der er udtaget af embryonet, ikke selv er embryoner, så derfor er det ikke forkert at forske i dem. Det, der er forkert, er at destruere embryonet, så det skal foregå for private midler, ikke offentlige.
Ud fra denne fortolkning tillod Bush i 2001 offentligt tilskud til forskning på et begrænset antal stamcellelinier, der var frembragt før en bestemt dato. Obamas retningslinier fra 2009 bibeholdt princippet om, at selve destruktionen af embryonet ikke måtte finansieres af staten, men fortolkede det mere lempeligt, så flere privat frembragte stamcellelininer kunne godkendes til forskning, der modtog offentlig støtte.
Men dommen mandag har kendt hele princippet med at adskille destruktionen af embryonet fra selve forskningen i de embryonale stamceller for meningsløst og derfor ulovligt. Det fik nogle videnskabsfolk til efter dommen at pege på, at det må betyde, at al offentlig finansiering af stamcelleforskning nu vil være ulovlig – inklusive den begrænsede forskning, der var tilladt under præsident Bush.
Der er dog ikke klarhed over, hvad dommen præcist kommer til at betyde for amerikanske stamcelleforskning, derfor den noget uklare besked på NIH’s hjemmeside. Juristerne i Justitsministeriet er ved at studere afgørelsen, og ventes derefter at komme med en fortolkning af konsekvenserne.
Obama meddelte allerede tirsdag, at han vil appellere dommen, og bad derfor domstolen ophæve det midlertidige forbud mod støtte til stamcelleforskningen. Taber han også appelsagen, kan han naturligvis også tage slaget i Kongressen med at ændre Dickey-Wicher, hvilket dog kan vise sig meget vanskeligt at gennemføre.
Se NIH’s guidelines (som var gældende indtil den 23. august). Se omtale i The New York Times den 23. august 2010. Se også Washington Post samme dag og Reuters den 24. august |
64% af danskerne er stadig imod GMO-dyrkning
En undersøgelse fra Altinget viser, at 64% af danskerne mener, Danmark skal forbyde dyrkning af GMO, hvis EU-Kommissionens forslag om at lade det være op til det enkelte medlemsland, om det vil tillade dyrkning af genmodificerede (GMO) afgrøder, bliver vedtaget.
Der er tale om massiv modstand blandt alle partiernes vælgere. Selv hos de to partier, med de mest GMO-positive vælgere – nemlig de konservative og de radikale – er halvdelen af de adspurgte imod at tillade dyrkning af GMO i Danmark.
Men fødevareminister Henrik Høegh afviser et totalt forbud mod GMO-dyrkning. Han siger til Altinget, at han er tilhænger af at vurderer fra sag til sag og at han stadig tror på, at "der kan komme tilbud og muligheder, hvor vi vil sige, at det af miljømæssige eller ernæringsmæssige årsager vil være ok." Det ville i givet fald dreje sig om planter med en type nytteværdi, hvor de for eksempel kan reducere kvælstofudvaskning, eller ikke kræver brug af pestcider.
Samtidig er de øvrige partier også tilbageholdende med totalt at afvise muligheden af GMO-dyrkning forud for efterårets planlagte eksperthøring om GMO på Christiansborg og revisionen af sameksistensloven, som også står for døren. Selv normalt GMO-kritiske partier som Dansk Folkeparti og SF argumenterer ifølge Altinget ikke for, at Danmark skal forbyde dyrkning helt.
Forslaget om at lade det være en national beslutning om GMO skal kunne dyrkes i et alnd blev fremsat af kommissæren for sundhed og forbrugerbeskyttelse, John Dalli, den 13. juli. Forslaget skal tjene til at komme ud af den nuværende situation, hvor kun en enkelt GMO er blevet godkendt af Kommissionen i 12 år, og flere lande har trodset EU’s regler og indført nationale forbud mod dyrkning af genmodificerede planter vedtaget.
Hvis det vedtages, vil de mest GMO-positive europæiske lande kunne ikke længere behøve at blive bremset af de GMO-skeptiske lande. Der er dog adskillige forhindringer, som skal overvindes, for eksempel er det endnu ikke helt klart, hvilke begrundelser et land vil kunne anvende for at forbyde GMO-dyrkning.
Se Altingets undersøgelse fra den 30. august 2010 og se artikel fra 1. september samme sted
|
Fremskridt for britisk forsøg på at producere kunstigt blod af stamceller
Som led i et projekt, der har til formål at fremstille syntetisk blod i industriel skala har skotske forskere fremstillet fire stamcellelinier fra overskydende embryoner, og for første gang i Storbritanien fået en af linierne til at producere forstadier til røde blodceller.
Forskerne har fået 3 mia fra The Wellcome Trust til at udvikle metoder til at fremstille O-negativt blod, som kan benyttes til hovedparten af verdens befolkning. Målet er at finde en løsning på manglen på donorblod, som desuden skal være fri for sygdomme.
Potentielt skaber det mulighed for at producere hele Storbritaniens forbrug af blod fra en eneste ”universel bloddonor”, som aldrig har eksisteret som andet end et fire dage gammelt embryo, skriver The Independent.
Til at fremstille stamcellelinierne har forskere fra firmaet Roslin Cells (et udbryder firma fra The Roslin Institute, som klonede fåret Dolly), anvendt flere hundrede befrugtede æg, som var til overs fra behandling med kunstig befrugtning. Dette vakte modstand hos pro-life organisationer.
Stamcellelinierne er nu blevet godkendt til at anvendes i kliniske forsøg, men flere forhindringer skal overvindes, og der ventes at gå adskillige år, før forskerne når dertil.
Forskerne har opnået proof of principle for at disse embryonale stamcellelinier kan generere røde blodceller. Jo Mountford fra Glasgow University siger til The Independent, at hendes laboratorium har udviklet nye celler som indeholder haemoglobin pigment fra stamcellelinien RC-7.” Dermed er vi 90% af vejen mod at udvikle fuldt differentierede, voksne røde blodceller,” udtaler hun.
Der er dog stadig problemer med at få cellerne til at modne fuldstændigt og afstøde deres cellekerne, som normale blodceller gør, for at kunne transportere ilten mere effektivt gennem blodårerne.
På mange måder giver røde blodceller færre problemer end andre celler, som indeholder cellekerner og risikerer at udvikle sig til kræftceller. Fremskridt på dette område vil muligvis kunne bidrage med værdifuld viden i forhold til at kunne dyrke andre celletyper.
Se omtale i The Independent den 16. august 2010. Se også BBC den 23. marts |
Klimaforandringerne vil betyde faldende høstudbytter i Asien
Det viser et studie fra seks asiatiske lande, som tilsammen står for 40% af verdens risproduktion. Et internationalt forskerhold har i en artikel publiceret i det amerikanske tidsskrift PNAS, analyseret 6 års data fra 227 risavlere i de seks lande og fundet, at højere temperaturer, især om natten, fik udbytterne til at falde.
Det betyder, at stigende temperaturer i de kommende år vil føre til faldende udbytter. Andre studier har vist, at stigende dag-temperaturer indtil et vist niveau får udbytterne til at stige, men hvis temperaturerne stiger yderligere falder udbytterne. De nye resultater viser derudover, at stigende nattetemperaturer generelt får udbytterne til at falde. Så når klimaet generelt bliver varmere, vil der kunne høstes mindre ris i disse lande.
Mere end 60% af verdens 1 mia fattigste og mest underernærede mennesker lever i Asien og er helt afhængige af ris som grundføde. En nedgang i risproduktionen vil betyde, at flere mennesker kommer til at sulte, siger forskerne på University of California San Diegos nyhedsside. Og det vil ske, hvis ikke der udvikles nye produktionsmetoder eller risarter, som kan tolerere højere temperaturer.
Se artiklen i PNAS den 9. august 2010. Se også omtale på University of California San Diegos nyhedsside den 6. august |
|
|
|
|
|
|
|
|
